Commons:Project scope/Neutral point of view/da

From Wikimedia Commons, the free media repository
Jump to: navigation, search
This page is a translated version of a page Commons:Project scope/Neutral point of view and the translation is 93% complete. Changes to the translation template, respectively the source language can be submitted through Commons:Project scope/Neutral point of view and have to be approved by a translation administrator.

Shortcut: COM:NPOV

Other languages:
български • ‎català • ‎dansk • ‎Deutsch • ‎English • ‎español • ‎suomi • ‎français • ‎galego • ‎magyar • ‎italiano • ‎日本語 • ‎한국어 • ‎Nederlands • ‎polski • ‎português • ‎português do Brasil • ‎română • ‎русский • ‎Türkçe • ‎українська • ‎中文

Mediefiler[edit]

Commons er ikke Wikipedia, og filer, der lægges op her, behøver ikke nødvendigvis at overholde politikkerne om at skrive Wikipedia fra et neutralt synspunkt eller ingen originalforskning, som mange Wikipediaer har. Commons er også en fælles ressource for mediefiler for alle Wikimediaprojekter, og derfor fungerer vi adskilt fra de regler, der måtte kræves af hvert af de enkelte projekter.

Det er hverken Commons' rolle at dømme i indholdstvister eller at tvinge lokale projekter til at bruge en version af en fil frem for en anden. Hvis en fil falder inden for Commons' omfang, og hvis den kan beholdes inden for lovens rammer, så gør vi den tilgængelig. Hvorvidt og under hvilke betingelser, den rent faktisk bliver brugt, er op til de enkelte projekter.

Billeder med særlig national, politisk eller religiøs betydning, som f. eks. flag, emblemer og kort, kan vække stærke følelser, men Commons er ikke det rette sted at afgøre hvilken version, der er den rigtige eller officielle. Hvis du er overbevist, om at et kort, emblem, flag eller en anden fil, der ligger her på Commons, er "forkert" på den ene eller anden måde, så forsøg venligst at overtale fællesskabet på din lokale wiki til at bruge din foretrukne udgave istedet. Eksempler på indholdstvister, der ikke har hjemme her, kan være følgende:

  • Kort: "Ophavsmanden forsøger at promovere en nationalistisk/politisk/religiøs holdning ved at vise landegrænsen det forkerte sted", "byerne er vist med ikke-godkendte navne eller i det forkerte sprog", "kortet viser en stat, der ikke er anerkendt".
  • Flag/emblemer: "Det er ikke den officielle udgave", "farverne er ikke de officielt godkendte", "dette design bruges af en terroristgruppe".
  • Fotografier: "Dette er propaganda".

Den slags indholdstvister hører heller ikke hjemme her, når de udtrykkes i absolutte termer (som det oftest er tilfældet): "det flag findes ikke", "den grænse er forkert", "det land findes ikke".

Hvis en ophavsmand har lavet en entydig, faktuel fejl, som der ikke er nogen reel tvist om, kan det godt betyde, at en ubrugt fil ikke er brugbar til læremæssige formål og derfor kan slettes på den baggrund. En fil, der er i brug på et andet Wikimediaprojekt i god tro, er af den grund alene brugbar til et læremæssigt formål, og den kan derfor ikke slettes ud fra et argument, om at den skulle være "forkert" på den eller den anden måde. Når det er muligt, er det at foretrække at rette den slags fejl frem for simpelthen at fjerne filen fra Commons' samling. Når en påstået fejl giver anledning til en indholdstvist, bør filen dog beholdes, og tvisten overlades til fællesskaberne på de enkelte wikier.

Tekst[edit]

Af de grunde, som står ovenfor, er det ikke altid muligt at holde filnavne og de tilhørende beskrivelser "neutrale". Dog bør neutrale beskrivelser altid tilstræbes så vidt muligt, og under ingen omstændigheder må filnavne eller beskrivelser formuleres, så de udgør hærværk, personangreb eller overlagte provokationer.

Se også

  • Commons:Disputed territories – et essay om anvendelsen af denne politik i tilfælde med billeder, der har forbindelse til omstridte territorier.