File:Den store Seiersparaden i Paris (1919) (14791100337).jpg

Format: Glasspositiv Dato / Date: 14 Juli 1919 Fotograf / Photographer: Andreas Moe (1883 - 1956) Sted / Place: Frankrike

Wikipedia: Bastille Day military parade

Eier / Owner Institution: Trondheim byarkiv, The Municipal Archives of Trondheim Arkivreferanse / Archive reference: Tor.H41.B25.F4453

Aftenposten 15 Juli 1919:

Den store seiersfest i Paris.

Den største patriotiske demonstration i verdenshistorien. Paris, 14de juli.

Agence Havas meddeler: Klokken 7 imorges samlede marskalk Fochs generalstab sig ved Porte Maillot. Nogen minuter senere ankom kommunestyrets medlemmer. Ordføreren og Seine-departementets præfekt traadte hen til Foch og Joffre, ønskede dem velkommen og hilste i hjertelige ord tropperne. Marskalkerne og representanter for bystyret steg tilvogns og kjørte til Triumfbuen. Præsident Poincaré, som forlod Elyséepaladset kl. 8, blev ved sin ankomst til Place de I'Etoile gjenstand for stormende ovationer. Præsidenten blev modtaget af Clemenceau, kammerets og senatet 3 præsidenter, Foch, Joffre og samtlige ministre. Musiken spillede Marseillaisen. Præsidenten tog plads paa tribunen. Foruden regjeringens medlemmer befandt sig her ogsaa de tidligere præsidenter Loubet, Falliéres og talrige damer i elegante toiletter. Paa andre tribuner saaes medlemmer af parlamentet og af det diplomatiske korps, deputationer fra Alsace-Lorraine osv. Ved foden af de officielle tribuner havde 140 af de haardest saarede soldater faaet plads.

Efter at have hilst paa republikens præsident begav Foch og Joffre sig tilbage til Porte Maillot for at indtage sin plads i spidsen for tropperne. Imidlertid kom 1000 af krigens krøblinger med musik ind paa Place de I'Etoile og defilerede under Triumfbuen. Der herskede en fuldkommen orden i deres rekker, menneskemassen hilste dem med kjærlighedsfulde ord, kvinderne kyssede paa hænderne til dem, mange graat. Da de passerede forbi presidentens tribune, bøiede Poincaré sig dybt for dem og hilste dem i det taknemlige fædrelands navn.

Kl. 8.30 lød pludselig trompetfanfarer fra Porte Maillot. En eskadron af den republikanske garde rider frem i spidsen for tropperne, , og defileringen gjennem Avenue de la Grande Armée begynder. 40 meter efter eskadronen kommer Foch og Joffre ridende paa prægtige heste; de rider ved siden af hverandre, de holder marskalkstaven i haanden og er iført kepi med tre render ekeblade. Deres generalstaber følger lige efter. Alt eftersom marskalkerne rider frem, bruser menneskemassernes hyldestraab dem imøde, der klappes i hænderne, der viftes med lommetørklæderne, hatter og luer svinges i luften, de to marskalkers navn raabes i stormende kor, de overøses ned blomster, overalt langs fortaugene og i vinduerne lyder begeistrede glædesudbrud. De to marskalker er synlig bevæget og hilser takkende.

I det fjerne lyder et kanonskud. Foch og Joffre rider ind paa Place de I'Etoile, passerer ved siden af hverandre under Triumfbuen og er gjenstand for den mest storslagne hyldest, som et fædreland kan give sine sønner. Toget nærmer sig Champs Elysées og marskalkerne hilser dybt monumentet for de døde, idet de rider forbi. Republikens præsident, kamrenes præsidenter og regjeringens medlemmer har reist sig.Toget skrider ned gjennem den pragtfuldt smykkede gade, og en ubeskrivelig jubel hilser toget paa hele dets vei. Efter marskalkerne følger delegationerne fra de allierede armeers seierrige tropper, i spidsen generalstaberne fra de amerikanske, belgiske, britiske, italienske, japanske, græske, polske, portugisiske, rumænske, serbiske og tsjekoslovakiske armeer, hver delegation under sine faner. De var alle gjenstand for store ovationer; særlig hjertelig lød hyldesten, da de 200 britiske faner passerede. Efter de allieredes tropper kommer syvende divisions musikkorps, derefter marskalk Pétain, generalerne Castelnau og Berdoulat — overgeneralen for de franske armeer og de to generaler er gjenstand for den samme stormende begeistring.

Klokken 10.15 ankommer marskalkerne alene til Place de la République, hvor tropperne defilerer forbi dem, mens alle faner og standarter sænkes. Tropperne fordeles og marscherer bort gjennem de forskjellige tilstødende gader. Den store historiske parade, glimrende iscenesat og overveldende i sin pathos, er endt, uden at et eneste uheld er indtruffet, en storslagen patriotisk demonstration, hvortil der kanske ikke findes noget sidestykke i menneskeslægtens historie.

Agence Havas meddeler: Da republikens præsident igaarmorges ankom til Place de l'Etoile, var Clemenceau, Dubost, Deschanel, ministrene og marskalkerne samlet foran gravmælet. Præsidenten nedlagde en krans, Dubost og Deschanel nedlagde kranse i parlamentets navn, hvorefter en soldat og en matros nedlagde kranse i hærens og flaadens navn. Tilslut nedlagde unge piger i nationaldragter fra Alsace-Lorraine kranse. Under hele denne høitidelighed var den forsamlede menneskemængde dybt bevæget.

Agence Havas meddeler: Tiltrods for at veiret igaar eftermiddag var graat, og der kom nogen regnbyger, var en uhyre mængde mennesker paa benene i byens gader, og det var næsten umulig at komme frem paa de store boulevarder, hvor dansepladsene var livlig besøgt. Forbi monumentet for de faldne, som var flyttet tilbage under Triumfbuen, defilerede en uhyre menneskemængde og nedlagde blomster. Der var ogsaa stor trængsel foran de forskjellige theatre, som gav gratisforestillinger. De tilstedeværende soldater gjentog refrainet i Marseillaisen, som blev sunget af kunstnerne.

Rundt omkring i landet er der overalt holdt begeistrede seirsfester, og revyer gav befolkningen anledning til at hylde soldaterne fra den store krig.