Vurdér om du bør tilføje geografiske koordinater til dit billede, se Commons:Geocoding for flere oplysninger.
Kopier dette til vinduet mærket "Filbeskrivelse" og udfyld detaljerne:
{{Information
|Description=
|Source=self-made
|Date=
|Author= Dit navn (~~~~)
|other_versions=
}}
Trin 3: Vælg en fri licens til dit værk
Når du lægger en fil op på Commons donerer du dit værk til alle andre mennesker ved at give det en fri licens. En fri licens betyder at alle andre har ret til at bruge værket (også kommercielt), ændre det efter behov, og videreformidle det. Denne tilladelse kan ikke senere trækkes tilbage. Selv om du bevarer ophavsretten til dit billede, skal alle billeder som ligger på Commons som minimum leve op til disse friheder. Hvis du vil vide mere om Wikimedia Foundations formål og visioner besøg da venligst stiftelsens hjemmeside.
Commons tilbyder flere mulige licenser til dit værk. Hovedforskellen mellem dem er hvordan de kræver at andre krediterer dig, samt om de kræver at andre som skaber nye værker baseret på dit eget værk skal bruge en tilsvarende fri licens.
Vælg en licens fra pull-down-menuen under vinduet hvor du indtastede beskrivelsen af billedet. Du kan også vælge en eller flere licenser fra listen over licensskabeloner hvis du ønsker det, skriv da den valgte licens i feltet mærket "Filbeskrivelse".
Det er dit eget ansvar at sætte dig ind i hvad en fri licens indebærer, samt hvilke rettigheder du opgiver og hvilke du beholder.